SYNLIGHED

Folkekirkens opgaver kræver meget kommunikation – både når de udøves, og før de udøves. Det sker i meget stort omfang i det fysiske møde mellem mennesker og i det levende ord, eller med brug af telefon og sms’er. Men det sker i stigende grad også digitalt.

Kommunikationen giver øget opmærksomhed omkring folkekirkens opgaver, tilbud og værdier. Det kan medvirke til at styrke kirken som lokalt samlingspunkt og til at fastholde folkekirkens synlighed som en institution i samfundet.

Når nogle folkekirkelige repræsentanter fremhæver, at kirken ikke altid er så synlig, som man kunne ønske, så fremhæves ofte manglende digitale kommunikations- og formidlingskompetencer som en af udfordringerne. I forhold til lokale kommunikative kompetencer handler det om, at det kan være svært at vide præcist, hvem man kommunikerer til og hvordan på forskellige digitale platforme, herunder sociale medier. Det er derfor også svært at gøre kommunikationen tydelig og præcis.

Folkekirkens ansatte er ikke nødvendigvis ’digitalt indfødte’ og er dermed ikke vokset op med digitale løsninger som en del af hverdagen. Det betyder, at viden i forhold til kommunikation på de digitale platforme mange steder er begrænset. Der er flere steder i folkekirken gode erfaringer med, at frivillige, som har erfaringer fra fx deres arbejdsliv, bidrager til at løse kommunikationsopgaver.

Det er et strategisk pejlemærke, at digital kommunikation betragtes som en særskilt og vigtig kompetence. Det indebærer at understøtte kompetenceopbygning om digital kommunikation fx via digitale læringsredskaber.

Målet er at sikre, at folkekirken bredt kan opbygge viden og læring til brug for at kunne kommunikere på lige fod med andre institutioner og aktører i et digitaliseret samfund.